Cirkulære-fødere

Rimbøl Teknik tilbyder

Ekspertise og komplette løsninger med cirkulære fødere

Hos Rimbøl Teknik har vi specialiseret os i at designe og bygge komplette cirkulære fødere fra bunden. Vi designer maskinerne på vores værksted i Grindsted ved hjælp af 3D-printere, hvor de skræddersyes præcis til den enkelte kundes behov og ønsker, så vores cirkulære fødere altid lever op til kundernes forventninger. Vi har altid stort fokus på, at vores fødesystemer kan indgå problemfrit i samspil med de andre maskiner i produktionslinjen.

Danskproducerede fødemaskiner til alle erhverv

Vores danskproducerede cirkulære fødere er bygget til at være så effektive som muligt. Vi bruger danske underleverandører, så vi kan sikre, at kvaliteten på materialerne lever op til vores og vores kunders krav.  Når de enkelte materialer er af høj kvalitet, kan vi fremstille maskiner, der udfører deres opgaver bedst muligt. Vi lægger vægt på kvalitet og design frem for kvantitet.

Vores cirkulære fødere er vibrationsmaskiner, der samføder og ensretter produkter videre i produktionen. Systemet sørger for, at alle dele er orienteret korrekt, så den videre samling og produktion forløber så nemt som muligt. Vores fødesystemer fungerer særligt godt som delkomponent til vores specialmaskiner.

På vores eget værksted i Grindsted står vi selv for design, montering og indkøring af de forskellige systemer. Vi udfører alle de nødvendige tests, hvor vi tilslutter PLC styring, så alle funktioner gennemtestes, og så de kan køre automatisk sammen med en FAT-test. For at opnå det bedste slutresultat bruger vi kun materialer af høj kvalitet, hvor eventuelle 3D-printede dele også kan indgå.

Lad os producere din næste cirkulære føder

Skal du bruge en ny cirkulær føder, der skal indgå i en produktionslinje, så står vi klar til at hjælpe. Vi har mange års erfaring indenfor både design og produktion, hvilket gør os til en af de førende producenter på markedet.

Ønsker du professionel sparring og en pålidelig samarbejdspartner, så kan vi kontaktes på telefon: +45 7672 0270 eller mail: rimboel@rimboel.dk. Sammen kan vi skabe din næste cirkulære føder og bringe din virksomhed foran på moderne produktionslinjer. Kontakt os i dag og hør mere.

Cirkulær-fødere fra Rimbøl Teknik