Rimbøl Teknik tilbyder
FØDESYSTEMER, SPECIALMASKINER & TÆLLEMASKINER
Vores primære produkt er at designe og opbygge komplette fødesystemer, præcis efter kundens ønsker og behov. Vi ligger stor vægt på at kunden kan få et system der matcher den eller de maskiner som vores udstyr skal sammen bygges med. Vi har efterhånden et omfattende program af standarddele, som vi anvender for at minimere omkostningerne til at designe og fremstille fødesystemerne. Vi kan derved bruge energien på det vi er rigtig gode til, nemlig at få udstyret til at performe bedst muligt.
Vi designer, monterer og indkører systemerne på vores værksted. Testen udføres normalt tilsluttet en PLC styring, hvor det er muligt at teste alle de tiltænkte funktioner, så det kan køre automatisk i forbindelse med FAT test.
I vores slutprodukter anvender vi de bedst egnede materialer, hvor der også vil indgå 3D printede dele.